24-årige Regitze læser til daglig litteraturvidenskab på Syddansk Universitet, og når kalenderbladet skriver november bruger hun hele måneden på at skrive. Skriveprojektet hedder NaNoWriMo og er en international skrivemåned. Hvis du har en forfatterspire i maven, kan du her læse om, hvordan Regitze hvert år bruger en måned på at skrive og jagte sin forfatterdrøm.

»Lige så længe, jeg kan huske, har jeg været fascineret af sproget og det, man kan gøre med ord og jeg tror egentlig, at det er der, min forfatterdrøm er startet. Og selv om jeg har rigtig meget at se til i det her efterår, blandt andet praktikforløb og forberedelse til specialet, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville deltage i NaNoWriMo igen i år. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være.« NaNoWriMo står for National Novel Writing Month som, på trods af navnet, er et internationalt event, der går ud på at skrive 50.000 ord i løbet af november måned. Regitze opdagede eventet ved et tilfælde, og fordi hendes store drøm er at udkomme som forfatter, bruger hun skrivemåneden som en måde at forfølge sin drøm: »Jeg har arbejdet rigtig meget på manuskripter i samme serie, i forbindelse med NaNoWriMo, og det er min helt klare plan at bruge det til at kunne indsende til forlag, og til at blive forfatter. Men det har også været en måde at møde andre skriveglade mennesker.«

Selvom Regitze har været med fire gange, er skriveprocessen sjældent den samme. »Det første år, jeg var med, havde jeg en løs skitse, hvor jeg vidste, hvad der skulle ske i de fem forskellige dele og hvem der skulle være med, men de mere præcise detaljer havde jeg ikke planlagt på forhånd. Min andet år var helt modsat. Jeg vidste alting. Og jeg mener alting. Jeg havde en detaljeret oversigt over alle 60 kapitler, en tidslinje og små karakterprofiler. Det fungerede så godt for mig, at jeg fik skrevet lige over 90.000 ord.«

Hun fortæller også, at det dog er meget forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte. »Nogle sætter sig bare ned og skriver og nogle andre gør som mig og bruger lang tid på at planlægge sig ud af det meste. Og jeg tror, det er det, skrivemåneden er så god til;, man får muligheden for at afprøve sig selv. Man behøver ikke at nå målet, for at få noget ud af det, men jeg har fundet ud af, at jeg virkelig bliver motiveret af at have et bestemt mål at arbejde hen imod.« Hun understreger dog at skrivemåneden ikke handler om at få skrevet det perfekte udkast til en bog: »Jeg har nogle gange tænkt på, at NaNoWriMo i langt højere grad handler om at skrive færdigt og ikke at skrive perfekt. Jeg har ikke oplevet ikke at nå målet, men jeg har oplevet at sidde med en 50.000 ord lang tekst, jeg ikke er tilfreds med.« Hvordan griber man så NaNoWriMo an? Til det har Regitze tre råd.

  1.  »Skriv. Forstået på den måde, at det kan være rigtig fristende, også for mig selv, at gå tilbage og læse det, man har skrevet dagen før, og begynde at redigere i det. Og det er ikke meningen med NaNoWriMo. Det gælder om at nå slutningen, at skrive færdigt. For man kan fiske fikse alt andet end en blank side.«
  2. »Hav det sjovt. Jeg vil bruge det til noget seriøst, og jeg arbejder benhårdt måneden igennem for at nå mit mål, men det er lige så vigtigt at have det sjovt med det. Det kan være rigtig gavnligt at deltage i skrivemøder med andre deltagere i ens nærområde, eller at følge forskellige tags på de sociale medier. Jeg bruger selv #nanowrimo og #nanowrimo2017, foruden forskellige udlægninger af skrive- og forfattertags.«
  3. »Planlæg. Afsæt tid til at skrive på et bestemt tidspunkt på dagen, hvis du har en travl hverdag. Hvor meget er op til en selv, og måske ender man med at smide hele planen ud, fordi historien tager en anden drejning end først ventet. Men jeg tror, det er en rigtig god ting at øve sig i at gøreplanlægge, ikke mindst fordi der kun er 30 dage. Og hvis man synes, at 50.000 ord er lidt for meget at nå på en måned, så findes der nogle ”lettere” udgaver i april og juli, der hedder Camp NaNoWriMo, hvor man selv kan sætte sit mål for måneden. Det er et godt sted at starte, hvis man føler at det er for overvældende.«