Sommerferien står for døren, og det betyder, at der for alvor er tid til at få læst en masse bøger. Hvis du mangler inspiration til din læsning, giver vi dig her fem bogforeslag, som er perfekt sommerlæsning — uanset om du skal i sommerhus, ud at rejse eller bare en tur til stranden. 

Til dig der ikke kan nøjes med én bog

Smertens barn

Hvis du er en vaskeægte serielæser, vild med nordisk mytologi, fantasy og kærlighed, så foreslår vi, at du fylder dine sommerdage med Mette Finderups serie Den Grønne Ø. Serien handler om vikingepigen Gyrith, der ved et uheld kommer til at fornærme kærlighedens gudinde. Som straf vil gudinden tage alle, som Gyrith nogensinde kommer til at elske, fra hende. Kærligheden har mange ansigter, så Gyrith har alt at miste.

>> Læs mere om serien her og se alle bøger.

Til dig der vil læse om kærlighed

Bare en dag

BARE EN DAG af Gayle Forman er den ultimative sommerbog fyldt med ferie og forelskelse. Allyson har rejst rundt i Europa med sin veninde, og da deres tur er ved at være forbi, vendes alt på hovedet. Den flotte fyr Willem foreslår nemlig, at de skal stikke af til Paris sammen, og det bliver et døgn, der forandrer Allysons liv.

>> Læs også efterfølgeren BARE ET ÅR og BARE EN NAT

Til dig der vil læse lange bøger

Lady Midnight

Hvis du er vild med Cassandra Clare og bøger, der ikke kan blive lange nok, så skal du helt sikkert læse LADY MIDNIGHT! Emma Carstairs har mistet sine forældre, og nu er hun fast besluttet på at opklare deres mord og hævne sit tab. Men et dæmonisk plot spreder sig i Los Angeles, og selvom Emma har sin bedste ven Julian ved sin side, må hun lægge låg på sit hjerte for at opklare, hvad der virkelig foregår.

>> Læs også Djævelske mekanismer og Dødens instrumenter.

Til dig der vil have nervepirrende spænding

Nedtælling

Teri Terry er dronningen af suspense, og nu er hun aktuel med endnu en roman, der vil gribe dig fra start til slut. NEDTÆLLING er en historie fyldt med hemmeligheder, løgne og bedrag. Da Callie forsvinder og en farlig epidemi bryder ud, må Kai og Shay trodse farerne for at finde hende. Nogen skjuler noget og holder på sandheden om Callies forsvinden, men hvorfor?

>> Læs også Slettet-serien og BEDRAGTS BOG.

Til dig der gerne vil rejse

Lige nu

Uanset om du har rejst meget eller må nøjes med at drømme dig til fjerne destinationer, så er LIGE NU en oplagt sommerferiebog. Den er fyldt med 21 noveller skrevet af forskellige europæiske forfattere, og illustreret af 21 forskellige illustratorer. Historierne handle alle om at være ung og rejselysten – både i sig selv og på tværs af grænser. Det er en perfekt ferielæsningsbog, som uden tvivl vil stille din rejselyst.

>> Læs meget mere om bogen her.