Kender du NaNoWriMo? Det står for National Novel Writing Month og er en årlig begivenhed, hvor de, der elsker at skrive historier, sætter hele november af til et skriveprojekt. Sidste år var der mere end 300.000 deltagere på verdensplan. Alle kan være med, og uanset om du har deltaget før eller prøver det for første gang, giver vi dig her fem tips til din skrivemåned, så du kommer godt fra start.

Accepter, at din historie ikke bliver perfekt

Dean Winchester Ok GIF - Find & Share on GIPHY

Du forsøger at skrive en historie på 30 dage. Det er kun forventeligt, at den ikke bliver perfekt, og det er helt okay.

Planlæg eller lad vær

Big Bang Theory GIF - Find & Share on GIPHY

Der findes to typer af mennesker: dem, der planlægger, og dem, der ikke gør. Hvis du er en af dem, der foretrækker at vide, hvordan du skal bruge din tid, så planlæg din historie og skriveproces i god tid. Sæt delmål, og skab rammerne for din historie, så du kommer godt fra start.

Sluk for internettet

Shocked GIF - Find & Share on GIPHY

Vi ved godt, at det lyder som lidt af en gyser, men sluk for internettet. Det er alt for let at lade sig opsluge af Facebook-opdateringer, tweets og flotte Instagram-billeder, og inden du får set dig om, har du brugt timer på at scrolle dine feeds igennem – timer, du kunne have brugt på at skrive.

Prøv noget nyt

I Can Do Anything Abc GIF by Dancing with the Stars - Find & Share on GIPHY

NaNoWriMo giver dig mulighed for at prøve kræfter med noget nyt, særligt hvis det er første gang, du deltager. Skriv lige præcis den historie, du altid har drømt om, eller prøv at skrive noget helt andet end det, du er vant til.

Husk at have det sjovt

This Is Supposed To Be Fun Helen Mirren GIF - Find & Share on GIPHY

NaNoWriMo handler om skriveglæde og forfatterdrømme, og selvom det kan virke som et svimlende projekt at skrive så mange ord på 30 dage, så handler det måske mest af alt om at have det sjovt. Husk det!